tirsdag den 30. maj 2017

Tibetan Terrier World Congress UK 2017


Netop hjemme fra en tur til England for at deltage i kongressen for Tibetanske Terrier. Her følger et referat, som også bringes i Tibetaneren Juni 2017.
 
I juni 1989 blev der, på initiativ af nogle af datidens mest engagerede opdrættere, for første gang afholdt en kongres for tibetanske terriere. Den foregik i København. Det var Tibetanerklubben, der var vært for arrangementet. Det var en stor succes, og efterfølgende har der været afholdt en "Tibetan Terrier World Congress" rundt om i verden hver 2. eller 3. år.

Man kan spørge sig selv, hvorfor afholde disse kongresser? Men har man deltaget - bare en enkelt gang - kender man svaret. Kongressen skaber rum til at lære nyt, for frugtbare diskussioner om racens fremtid og den giver mulighed for, at der laves aftaler om områder, der skal arbejdes med til gavn for racen. Dette arbejde udover landegrænser er så væsentligt. Desuden  er der mulighed for at gense gamle venner og knytte nye venskaber med andre, som deler interessen for opdræt og udstilling af tibetanske terrier, racens sundhed og velfærd. Altså alle TT-ejere! Kongressen er ikke kun for opdrættere!

I år var det England, der inviterede. Arrangementet blev afholdt på Stoneleigh Park, Warwickshire, nær Birmingham. Faciliteterne til alle aktiviteterne var indenfor gåafstand.

I England har de to klubber, TTBOC (Tibetan Terrier Breeders and Owners Club) og TTA (Tibetan Terrier Association). De stod for arrangementet i fællesskab.

England, Irland, Scotland, New Zealand, Tyskland, Frankrig, Schweiz, Polen, Belgien, Holland, Norge, Sverige, Island og Danmark var repræsenteret. Jeg håber ikke, jeg har glemt nogen.

Fredag

Den danske delegation var ikke stor. Den bestod af Svein, Tine, Jan og undertegnede.

Vi  fik en varm velkomst, da vi - en smule forsinket - ankom til velkomstreceptionen. Snakken gik lystigt, og det var svært at finde sengene, der var så mange, vi lige skulle tale lidt med over en lille drink eller to. - Man kan sige meget om englændere, men festlige folk, det er de!

Lørdag

Udstillingsdagen. TT Championship Show med 246 tilmeldte. Dog er det ikke det reelle antal hunde, da flere var tilmeldt i mere end en klasse.

Det foregik i Kennelklubbens hal. Den var særdeles velegnet, der var god plads og et fint gulv.

Hannerne blev bedømt a f Mrs. Lydie Estru fra Frankrig og tæverne af Mrs. Juliette Cunliffe fra Nepal. De to dommere havde forskellig opfattelse af racens standard, men det var interessant at se dem begge i aktion.

Der var hunde fra nær og fjern, men selvsagt flest engelske hunde. Kvaliteten af hundene var temmelig svingende. Der var smukke og meget racetypiske individer, men der var også ganske mange, der var mindre heldige. Det syntes som om, at englænderne generelt tager lidt mere afslappet på pelspleje og fremvisning. Ret befriende. Desværre måtte klubbernes bestyrelse ikke udstille. Det udelukkede givetvis mange smukke hunde.

Dagens vindere var:

Bedste han: Falamandus Remastered Edition.
Bedste tæve: Mikudi Sugar Babe.

Hannen blev "Best in Show" og tæven blev "Reserve Best in Show".

Bedste hvalp blev: Ti La Shu Hot N Spice.

 En lang udstillingsdag blev afsluttet med festmiddag og efterfølgende auktion til fordel for Education Earthquake Nepal.

 Søndag

TT World Congress blev styret af de to klubbers formænd: Mrs. Pat Tempest og Mrs. Philippa Gilbert.

Selve kongresdagen er den vigtigste del af arrangementet. Det er her, vi alle bliver klogere af at høre spændende foredrag, og efterfølgende får vi mulighed for at diskutere, hvad der rører sig i vor race, samt lave aftaler om indsatsområder. Denne søndag blev meget berigende.

John Wauben fra Holland (dommer og bestyrelsesmedlem i den Hollandske Kennel Klub) lagde ud med et foredrag med titlen: "It is all about balance".  Standarden blev gennemgået detaljeret ud fra devisen om; for lidt og meget fordærver alt.

Herefter talte Professor Emeritus of Veterinær Ophthalmology Peter Bedford og Dr. Cathryn Meller, Head of Canine Genetics, fra AHT (Animal Health Trust) om arvelige sygdomme hos TT. 

I dag kan vi teste for: PRA3, RCD4, LL og NCL. Alle er sygdomme, som skyldes recessive mutationer. Valgte vi udelukkende at bruge frie hunde i avlen, ville vi udelukke en meget stor del af populationen. Det ville ikke være til racens fordel!

Det nye, vi skal være opmærksomme på, er en arvelig cateract! Derfor giver det altså mening fortsat at øjenteste vores hunde en gang om året!

Når vi avler racehunde, vælger vi avlshundene efter deres udseende, det resulterer i, at  vi desværre får diverse uønskede (syge) gener med i købet. 

Hvad kan vi gøre for at undgå disse arvelige sygdomme?

·         DNA test (Fås hos AHT - jo flere, der får dem taget, des bedre)

·         Kliniske undersøgelser (De årlige øjenundersøgelser)

·         Identifikation af vores hunde (Stambøger og ID mærkning)

·         Tilgængelige resultater (Vi har en liste med DNA resultater på Tibetanerklubbens hjemmeside og visse resultater kan ses DKK's hundeweb).

Hele tiden skal vi huske, hvad der er bedst for racen; at sprede generne.

Dr. Bedford talte også, om hvordan visse racer er/har været på grænsen til at blive ødelagt pga. opdrætternes ønske om at producere overtypede individer. Det er heldigvis ikke et stort problem i vores race, men naturligvis er det noget, vi skal være opmærksomme på.

Cathryn Meller fortalte at AHT arbejder på at kortlægge den tibetanske terriers genom. Altså det minimum af arvemasse, som kendetegner racen. Spændende hvad det kan bringe.

Efter frokosten talte Mrs. Juliette Cunliffe (dommer og opdrætter) om hendes arbejde i Pokhara i Nepal, hvor hun er grundlægger af Himalayan Animal Rescue Team (HART) og viste lysbilleder af skønne hunde dernede fra.

Dagens sidste punkt var oplæg om aktuelle emner fra et panel og efterfølgende diskussion.

Mr. Mike Tempest fra Irland (Mikudi Kennel, vicepresident of TTA og dommer) lagde ud med emnet: "Lamleh and non-Lamleh. Never the twain shall meet?" (Oversat: Lamleh eller ikke Lamleh. Skal stridigheden aldrig ende?) Et emne, som vel kan siges at være en varm kartoffel. Målet med at tage emnet op var at stoppe denne opdeling, da det er i racens interesse, at vi alle er "One TT community".  Mike Tempest begyndte med at henvise til Angela Mulliner, som for 40 år siden skrev i sin bog, at der ikke længere fandtes rene Lamleh-hunde.

Han gjorde opmærksom på at navnet Lamleh er beskyttet i England - og kun hunde opdrættet af Dr. Grieg er Lamleh-hunde. Derefter gennemgik han en stribe stamtavler. Han konkluderede, at der ikke længere findes rene Lamleh-hunde. Indlægget vil blive lagt på kongressens hjemmeside. Må dette bidrage til, at vi alle fremover opdrætter og ejer TT!

Næste emne var farve i TT. Det var også Mike Tempest, der gjorde os klogere på de forskellige farvevarianter, som er så mangfoldige hos TT. Noget der kræver, at man holder ørerne stive.

Dernæst talte Mr. Brian Harris fra New Zealand (Caerlaverock Kennel og dommer) om de seks forskellige versioner af racens standard, der er. Det mundede ud i et kommissorium, som skulle arbejde på:

Vi har én standard for én race, som ikke længere opdeles af forskellige blodlinjer.

En rapport med disse beslutninger vil blive sendt til alle klubber i verden fra kongres-komiteen. Desuden vil arbejdet kunne følges på kongressens hjemmeside.

Endelig var der et forslag om, at racens navn skulle ændres til Dokyi Apso, men det var der ikke stemning for.

Så kan det nok være,  at vi trængte til spidstegt pattegris og "a pint of beer"!

Mandag morgen

"English breakfast" og så var der afgang til lufthavnen!

Næste kongres vil blive afholdt i Frankrig i 2020 og Sverige har tilbudt sig til 2023. Lov mig at sætte kryds i kalenderen!

Hanne Mathiasen

PS: Flere var søde at spørge til vores klubs nedlæggelse og hva' vi så gør?!